Symptom: Håndbremsen bremser nærmest ikke og bilen taber bremsevædske.
Udbedring: nye bremsecylindere og bremsebakker i BEGGE sider.
Bremsetromlen afmonteres ved at:
- Afmontere hjul
- Løsne bremsekabel helt (gøres indenfor ved håndbremsen.)
- Afmontere bremsetromle ved hjælp af aftrækker. (hvis man er heldig følger bremsebakkerne med i denne operation).
Her er bremsen efter afmontering af tromle - alt er fedtet ind i bremsevædske og bremsestøv.
Bremsebakkerne fjernes ved at løsne nitterne ca midt på bremsebakken og vippe bakkerne udad.
Når bakker og fjedre er afmonteret kan bremsecylinderen løsnes.
Start med løsne udluftningsniplen til bremsevædsken og at trykke fodbremsen i bund og fastgøre den der ved at sætte et bræt i spænd mellem sædet og fodpedalen. Dette gør at der ikke løber yderligere bremsevædske ud. Bremsecylinderen løsnes (umbraco bolt fra indersiden af bremsen).
Dernæst kommer det store problem - at få bremserørsniplen løsnet. Personligt gjorde jeg det ved at varme den op og forsigtigt løsne den med en bremserørsnøgle. Det var ikke nemt og jeg blev helt bange for at røret skulle knække, men til sidst kom den.
Her er de nye bakker monteret. Den opmærksomme læser lægger mærke til at fjedrene er kommet ud på ydersiden af bakkerne - det er nok ikke helt korrekt, men for mig var det umuligt at få dem bagom - nogen der ved hvordan man får dem derind?
Men altså - bremserne fungerer fint med denne lidt omvendte montering.