fredag den 29. oktober 2010

Bagbro skiftet

Efter at have kørt med et rimelig tungt læs, men dog langt indenfor det tilladte ifølge specifikationerne, så kom bagenden til at hænge helt nede.
Jeg fik en mekaniker til at skifte hele bagbroen med en importeret genbrugsbro. Pris 6000kr - Citroen ville have 12000 + det løse...
Forklaringen på problemet skulle være at Berlingoens affjedring består af torsionsstænger, som ligger i bagbroen.  Stangen er fastgjort til svingarmen med stråler (Ligesom tandhjul ude på enden af stangen som går ind i et tandhjulsformet hul).Når denne konstruktion belastes med salt og dansk klimapåvirkning så ruster den tilstrækkeligt meget til at tandhjulet kan hakke over.
Løsningen er at skifte bagbro incl. torsionsstænger. Dem er der så nogen smarte hoveder der har fundet på at importere fra Spanien, hvor klimabelastningen er mildere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar